Ambassadører

Vi er meget taknemmelige for vores mange fantastiske ambassadører rundt om i verden, som støtter os i vores rejse for at skabe en bedre fremtid for børnene i Bangladesh.

 

“Cykelløbet ‘Race Across America’ er en stor udfordring, men intet sammenlignet udfordringerne hos de mange nødlidende børn i Bangladesh. At støtte disse børn giver virkelig mening.”

– Til minde om Anders Tesgaard, cykelrytter & ambassadør for b’fair

“Som abassadør for b’fair projektet, ønsker jeg at hjælpe de mange børn i Bangladesh.”

– Camilla Pedersen, triathlon verdensmester & b’fair ambassadør

“Som barn samlede jeg på parfumeflasker, og jeg tror, det gav mig inspirationen til at tegne og modellere. Nu, som voksen, samler jeg på cykler, og det har derfor  været mig en overordentlig stor glæde at få mulighed for at tegne b’fair-cyklen og samtidig være med til at hjælpe børn i Bangladesh.”

– Tobias Jacobsen, designer af b’fair cyklen 1st edition

 

“Vi er meget stolte og taknemmelige over Christina Boelskiftes støtte og tro på os og på b’fair projektet. Christina er et vidunderligt menneske, som ikke kun besidder en fantastisk stemme men også et fantastisk hjerte. Vi kunne ikke finde en bedre b’fair Ambassadør.”

– b’fair group om Christina Boelskifte, Sangerinde og b’fair Ambassadør

“b‘fair group opererer ud fra den forudsætning, at uddannelse er det første skridt ud af fattigdom. Jeg er stolt af min tilknytning til b’fair brandet – en virksomhed, hvis værdier er helt synkroniserede med mine egne samt mine bestræbelser på at fremme social retfærdighed gennem musik i forskellige dele af verden.”

– Bobby Ricketts, Musiker og b’fair Ambassadør

“Danske skuespillerinde Marie Askehave er simpelthen et af de mest hjertelige mennesker, vi kender. Det er derfor også virkelig meningsgivende for os at have Marie med ombord som Ambassadør for b’fair, og vi er utroligt taknemmelige for den støtte, hun udviser over for os og b’fair projektet.

– b’fair group om Marie Askehave, dansk skuespillerinde og b’fair Ambassadør

 

“Vores b’fair Ambassadør med det smukke, krøllede hår: Nora Sanaya. Nora er en dansk singer/songwriter og en del af vores b’fair Ambassadør familie. Som man kan se på billedet her, har Nora et skønt smil og en vis lethed omkring sig – og en fantastisk stemme. Vi forudsiger, at hun kommer til at være en ‘big deal’ i musikbranchen.”

– b’fair group om Nora Sanaya, dansk singer/songwriter og b’fair Ambassadør

“Cool Cat Viola Leonora Halbye er den nyeste og yngste tilføjelse til b’fair Ambassadør familien – og vi er ovenud begejstrede over at have hende med ombord. Viola er sød, humoristisk og bare meget ligetil, og vi elsker virkelig at følge med i alle hendes eventyr på b’fair cyklen på Instagram.”

– b’fair group om Olivia Leonora Halbye, b’fair Ambassadør